SUP GUIDE

SUP GUIDE


Den helt store dille inden for vandsport er i øjeblikket SUP (Stand Up Paddle). Kunne du tænke dig at prøve dette, så tøv ikke for det er super sjovt. Alle kan være med, unge, gamle, tykke og tynde og folk i god og dårlig form. SUP er ikke kun sjovt, det er også rigtig god træning for hele kroppen. Du kan SUP  (Stand Up Paddle) alle steder hvor der er vand, altså søer, åer og åbent hav. Det eneste det kræver for at komme i gang, er et SUP Board og en paddle. Hvis vejret og vandet er koldt, så kræver det våd eller tørdragt for at holde varmen. Vi anbefaler også redningvest af sikkerhedsmæssige årsager. Det er ikke en sport som forsvinder i morgen. SUP er kommet for at blive, og det bliver kun større. SUP kombinerer det bedste fra surf og kajak og får dig tættere på naturen og havets bølger.


HVILKET SUP BOARD SKAL JEG VÆLGE?

Afhængig af hvad man vil bruge sit SUP Board til, så er der forskellige board at vælge imellem. Du kan vælge et til fitness brug, familiehygge, bølger eller til racing. Der findes forskellige konstruktioner på SUP Board, lige fra oppustelige boards til SUP Boards af glasfiber eller carbon.


FAST ELLER OPPUSTELIGT SUP BOARD

Oppustelige SUP Board er næsten lige så stabile som et af carbon eller glasfiber, og reagere på samme måde i vandet. Det er samtidig utrolig hårdfør og kan modstå langt de fleste forhindringer. Skulle uheldet være ude kan det altid lappes. Det oppustelige SUP Board har også den store fordel, at det kan pakkes sammen så det kan være i en micro bil, eller som rygsæk til en cykelist. Også så fylder det ikke meget når det er pakket sammen og kan sagtens være i en lejlighed eller i et skab. Et fast SUP Board er mere stivt, og glider derfor hurtigere igennem vandet. Men det kræver også utrolig meget plads, samt det er besværligt at fragte.


Allround SUP board

Et Allround SUP Board kan bruges til lidt af det hele. Det er perfekt til touring og hygge på fladt vand, men er også perfekte til mellemstore bølger. Et allround SUP Board er 10-12 fod langt og har en bredde på 30" - 32" . Længden giver retningsstabilitet og bredden giverstabilitet når du paddler.


Touring SUP Board

Skal du hovedsaglig bruge dit SUP Board til ture på fladt vand, feks langs kysten eller på søen eller i en å. Så er et touring board at foretrække. Et touring SUP board har en spids forstævn, som bryder overfladen så vandet bliver presset ned langs siden og skaber et mere effektivt glid. Disse touring board er 11-14 fod langt og minimun 30" bred.Race


Race SUP Board

Er du til konkurrencer eller fart så er det et race SUP Board du skal vælge. De er mellem 12.6 og 14 fod lange og mellem 26" og 28" i bredden. Jo smallere boardet er, jo hurtigere er det også. Men boardet kan også blive så smalt, at det kan være svært at holde balancen på.


Hvilke Sup Paddle skal jeg vælge

SUP paddlen det næste man skal til at tænke på. Du kan få paddler der er delt op i flere led, og derved kan justeres i længden. Man kan  også få faste paddler hvor længden bliver skåret til efter ens behov. Når man starter med At SUP anbefaler vi  at anskaffe en justerbar paddle, så man nemt kan finde den længde der passer en bedst før man anskaffer en paddle med en fast længde. En grundregel er at man som udgangspunkt skal have en paddle der er ca. 20 cm. længere en ens egen højde til bølger. Skal den bruges til race eller touring så er en længde på ens egen højde plus 40-50 cm. at foretrække. Fordelen ved en justerbar paddle er at man kan bruge den samme paddle til fladt vand og bølger, og den samtidig kan bruges af andre folk.

Derfor er SUP rigtig god træning

Stand up paddle er rigtig god træning for hele din krop, men foruden alle de fysiske gevinster, er det også godt for din mentale sundhed.

Når du står på vandet og Paddler afsted bruger du hele kroppen. Det er helt suveræn core og balance træning. Det er meget begynder venligt og faktisk alle kommer op og står med det samme. Efter få gange er man allerede flyvende på vandet, og det bliver kun sjovere og sjovere for hver gang man er afsted.



Hvad er den bedste påklædning til SUP ? 

For at få en succes på en SUP anbefaler vi helt klart at anskaffe sig en vådedragt. Dette er også af sikkerhedsmæssige årsager, da en vådedragt giver opdrift i vandet. På de varme dage hvor vandet er varmt, kan man sagtens nøjes med en "long-John" som er en dragt uden ærmer, eller almindelige badeshorts og en redningsvest.


SUP steder i Danmark


Her finder du det bedste SUP spots i Danmark og forslag til gode ture.


På nedenstående link finder du en masse fede steder at SUP. Der bliver løbende opdateret med nye ruter.



Link til ruterne


FRALANDSVIND NÅR DU STÅR PÅ SUP

Skulle du være uheldig at havne i en situation, hvor du driver væk fra kysten pga. fralandsvind og har svært ved at padle ind til land pga. vinden, så har vi 3 rigtige  gode råd:


1) Sæt dig ned på knæene og forsøg at padle ind mod land


2) Kan du fortsat ikke komme ind på knæene så læg dig helt ned på boardet, med padlen under dig, og brug armene til at padle mod land.


3) Underret folk på kysten om at du er i nød. Brug evt. padlen til at signalere med eller en telefon medbragt i et vandtæt etui.


Et rigtig godt råd - særligt hvis du er nybegynder eller let øvet på SUP - er fuldstændig at undgå fralandsvind, da du på et SUP board er meget vindpåvirkelig.


God tur på vandet!